Det begyndte egentlig ganske enkelt: Min søn skulle kunne ændre i sit eget spil, Robotjagt, ved at skrive til en chatbot. Ikke lære at programmere fra bunden eller sætte et halvt udviklingsmiljø op. Bare forklare, hvad han gerne ville ændre, se resultatet og prøve igen, hvis det ikke blev helt rigtigt.
Jeg havde allerede udviklet med Claude Code på min Linux-computer og fået spillet ud på keha.dk. Men min søn skulle kunne fortsætte fra sin egen computer – også når min var slukket. Og han skulle ikke have sit eget Claude-abonnement. Tanken var at bruge min Anthropic API, hvor forbruget betales særskilt.
Først skulle vi bare finde et sted at arbejde
Vi var omkring tanken om en fælles server og min gamle Synology NAS. Den viste sig hurtigt at være uegnet til at drive et moderne AI-udviklingsmiljø. Heldigvis havde vi allerede en stor del af løsningen: Robotjagts kode lå på GitHub, og WordPress hentede automatisk spillet fra grenen mobil. Der skulle altså ikke bygges et nyt udgivelsessystem.
GitHub Codespaces blev næste skridt. Her kan min søn åbne projektet i en VS Code-lignende editor direkte i browseren. Det virkede. Men så kom spørgsmålene: Hvilken gren arbejder vi på? Hvor skriver man egentlig i terminalen? Hvorfor virker Ctrl+V ikke altid? Og hvad er forskellen på at gemme en fil, lave et commit og sende ændringen til GitHub?
Det lyder som småting for en udvikler. For én, der egentlig bare vil ændre sit spil, er det en temmelig lang omvej.
Copilot var ikke genvejen
GitHub Copilot virkede som det oplagte valg, nu hvor vi allerede var inde i GitHubs miljø. Chatten åbnede også, men gav først en fejl, og de modeller, vi ville bruge, krævede en opgradering i den opsætning, vi stod med. Det var ikke meningen at købe endnu et AI-abonnement.
Vi installerede i stedet Cline, forbandt den til min Anthropic API, og så lykkedes det: Min søn kunne bede en AI-agent om at læse og ændre Robotjagts kode fra sin egen computer. Det var faktisk det, vi havde forsøgt at opnå fra begyndelsen. Cline-udvidelsen er gratis, men selve Claude-forbruget betales via min Anthropic API. Codespaces har også en gratis forbrugskvote, som vi skal holde øje med.
Hans spil, hans ændringer
Vi fik også lavet en udviklingsgren og prøvede en Pull Request, hvor jeg skulle godkende hans ændringer. Teknisk fungerede det fint. Men vi havde overkompliceret samarbejdet. Det er jo hans spil. Han skal ikke spørge mig om lov, hver gang han vil ændre noget.
Så vi ændrede kurs: Han arbejder direkte på mobil, som automatisk bliver vist på keha.dk, når ændringerne sendes til GitHub. Vi oprettede samtidig backup-stabil som en kendt fungerende version, og GitHubs versionshistorik giver yderligere muligheder for at rulle tilbage. Den gamle testgren var ikke længere nødvendig.
Vi lagde også fælles spilleregler i AGENTS.md og CLAUDE.md, så både hans Cline og min Claude Code ved, hvordan projektet fungerer. En af de vigtigste regler er nu, at AI’en gerne må lave ændringer, men ikke udgive dem, før han udtrykkeligt beder om det.
Se spillet, før det kommer på nettet
Det næste problem var forhåndsvisningen. Hvis man skal eksperimentere med et spil, skal man selvfølgelig kunne se og spille den nye version, før andre ser den. Vi fik derfor startet en lille webserver på port 8000 i Codespaces og åbnet Robotjagt i editorens Simple Browser. Nu kunne han have Cline i den ene side og det kørende spil i den anden.
Vi ville gøre det endnu nemmere ved at få Codespaces til at starte serveren og forhåndsvisningen automatisk. Det førte os til en devcontainer.json og en genopbygning af udviklingsmiljøet. Den genopbygning tog sin tid, og bagefter var Cline-udvidelsen væk. Så stod vi med endnu en opgave: Cline skulle geninstalleres, og Codespaces-konfigurationen skulle justeres, så udvidelsen også kommer med efter fremtidige genopbygninger. Oven i det kom en browserbesked om manglende tilladelse til udklipsholderen. Selv kopier og indsæt kan altså ende som endnu en teknisk opgave.
Hvor endte vi?
Selve udviklings- og udgivelsesprocessen kom til at fungere. Robotjagt er blevet videreudviklet gennem den nye arbejdsgang, og vi kunne se ændringerne i forhåndsvisningen – blandt andet i version 1.68 – uden straks at lægge dem ud offentligt. Min søn kan arbejde fra browseren med Cline og udgive spillet selv. Men en rebuild lærte os også, hvor skrøbelig en opsætning kan være, når værktøjer og indstillinger ikke er sikret ordentligt.
Det interessante er måske ikke, at en AI kan skrive kode. Det kan den. Det overraskende er, hvor meget der stadig skal forstås og sættes op rundt om den: GitHub, grene, commits, API-nøgler, forbrug, editorudvidelser, porte, backups og rettigheder.
Målet var, at min søn skulle kunne sige: »Kan du ændre det her i mit spil?« Nu kan han i langt højere grad gøre netop det. Men hold da op, hvor tog det mange omveje at nå frem til noget, der burde føles så enkelt.