Så er der kommet en synlig appmenu i bunden af skærmen. Med udvidelsen Dash to Dock har jeg nu en fast række af programmer, som jeg kan starte og skifte mellem uden først at skulle åbne GNOMEs aktivitetsoversigt.
Jeg har også fået tilføjet knapperne til at minimere og maksimere vinduer. Det undrer mig faktisk lidt, at de ikke er der som standard. Når man kommer fra Windows, virker det som noget af det mest grundlæggende i en grafisk brugergrænseflade. I GNOME er tanken åbenbart en anden: Man skal i højere grad bruge aktivitetsoversigten, arbejdsområder og tastaturgenveje.
Det er ikke nødvendigvis en dårlig måde at arbejde på. Men jeg vil gerne selv bestemme, hvordan mine vinduer og programmer skal håndteres, og jeg savnede både en synlig dock og de velkendte vinduesknapper.
Nu er GNOME efterhånden tilpasset mine umiddelbare forventninger til et skrivebord. Det har krævet lidt ekstra installation og justering, men resultatet fungerer. Så kan jeg koncentrere mig om at bruge Debian frem for hele tiden at skulle finde ud af, hvordan jeg får skrivebordet til at opføre sig, som jeg forventer.